torsdag den 23. august 2007

Spar penge på dine læsebriller

Du har uden tvivl set de briller som mange lokale Brugsen-butikker og andre supermarkeder præsenterer. De er billige. Sælges ofte helt ned til 50-70 kroner. Du har garanteret ærget dig over, at der kun er én styrke på brillerne. Hvis komma-tallene passer, så får du hermed en løsning du kan spare meget på.

Et glas fra en brille, et glas fra en anden

Hvis du har et lille "urmager" sæt - små skruetrækkere, så har du faktisk det værktøj du skal bruge. Hvis ikke du har sådan et sæt, så koster det kun 40,- i din lokale Aldi eller Lidl, når det er på tilbud. Lad os så sige, at du skal bruge +1,25 på højre og +1,75 på venstre øje. Du ville normalt ikke kunne købe brillen.

Det kan du nu!

Du køber simpelthen en brille med styrken +1,25 og en med styrken +1,75. Piller det ene glas ud af den brille du ikke vil bruge, og åbner skruerne for det du vil bruge. Isætter glassene rigtigt, og nu kommer det allerbedste: du har et ekstra stel hvis det nuværende knækker.

Før nogen protesterer, så har Rema 1000 i Gørlev faktisk haft et par læsebriller som var så pæne, at de lignede et stel jeg tidligere købte i Synoptik for 398,- Dette var UDEN glas, så besparelsen ved at give mellem 100-140,- i alt og selv samle er lidt over en plovmand. Det er da ikke hver dag du får et tip du kan spare 500,-, vel?

Køb en blomst til din frue eller en plade chokolade hvis du er kvinde til din mand, og glæd jer over besparelsen. Der er endda råd til to blomster eller måske en plade chokolade til jer begge. Don't worry: det feder først i morgen..... :-)

onsdag den 15. august 2007

Spar penge på en ordentlig bærbar fra Dell

Spændende nyhed jeg fik i Indbakken. [Tak. Du ved hvem du er. :-)]

http://epn.dk/teknologi/it/article1043950.ece fortæller, at "Dell skjuler 3.000 kroners bærbar for forbrugerne."

Det er nærliggende, at den slags slet ikke skal holdes skjult.

Læs artiklen og spar rigtig mange penge på at få en ordentlig bærbar. Dell laver gode produkter, og der er ingen grund til at betale langt mere for at hente den i en "almindelig" butik når du kan få den lige til døren, vel? :-)

Carpe diem!

fredag den 3. august 2007

Ferien gjorde godt - hjemkomsten mindre god

Som læserne af familiebloggen vil vide, så var vi ganske uheldige mens vi var på ferie. Indbrud på bopælen er en sørgelig affære, som så bl.a. også gjorde at vi mistede alle vores cd'er og dvd'er og altså også begge bærbare. Som læser af denne blog havde du nok næsten helt glemt, at jeg var i live. Det må vi hellere lave om på, og derfor dette indlæg. :-)

Det var særdeles forfriskende på indtil flere måder at gense Frankrig. Ikke alene er vi voldsomt glade for området Ozoir-la-Ferrière, men vi er også særdeles glade for gensynet med vores venner i det franske. Britt og Cyril har på alle måder været til fantastisk stor inspiration på hver sine felter, og det er altid morsomt at gense hinanden. Vores små dejlige unger er også straks klar over hvem der er på pc'en når et podcast afspilles eller vi kommer til at tale om Frankrig. :-)

Vi håber naturligvis at du har haft en god ferie, og især at I vil finde mange interessante indlæg i det der skrives i den nærmeste fremtid. Vi vil anstrenge os for at skrive om mange nye og spændende ting, og håber du/I flittigt vil bruge kommentar-feltet til at komme med evt. feedback der kan hjælpe i at tilpasse indholdet til dine ønsker.

God weekend. :-)