fredag den 26. november 2010

Juleshopping står for døren

I denne sæson hvor juleshopping står for døren er det vigtigt at have øjnene med sig. Vi køber varer som aldrig før i den måned der ligger foran os. Ikke alene gaver, men også madvarer når vi holder de traditionelle julefrokoster.

Der er mange penge at spare hvis du holder fokus på tilbudsaviserne i den måned vi går ind i. F.eks. er sild i mange varianter en spotvare i starten af måneden, og marinerede sild kan sagtens holde sig når glasset er uåbnet.

Hvis du således får købt ind når tingene virkelig er på tilbud kan du spare mange penge i forhold til de mennesker, som bare fylder indkøbsvognen.




Du har garanteret set typen før. Vedkommende skal "bare lige" i Bilka for at hente et par enkelte varer, som er på tilbud. Inden personen når frem til kassen er vognen fyldt, og de små indkøb der normalt kunne holdes inden for en plov ender med flere tusinde kroner trukket på dankortet.

Den slags kunder er guf for købmænd for de reagerer præcis som købmanden vil have. De er positive over at have fundet et par spotvarer, og glemmer derefter at resten af supermarkedet er fyldt med varer som koster et par kroner mere end hvis du havde købt varerne i Netto eller Fakta.

Som fast læser her på Shop & Spar burde du vide, at det er præcis den samme remoulade der sælges i Netto som også sælges i Bilka. "Produceret for Dansk Supermarked" kan sagtens være helt i orden - men det nytter ikke noget at betale smørpriser for margarine...

Hvis du ser dig godt om i år vil din juleshopping koste dig langt mindre end du nogensinde før har oplevet. Hvis du ydermere planlægger tingene rigtigt behøver du ikke løbe rundt som en hovedløs kylling, men kan købe tingene efterhånden som du støder på dem. Det skal være sjovt at shoppe, men det er ingen skam at spare på de varer du køber når du skal i gang med årets juleshopping.

søndag den 21. november 2010

Lavkonjunkturen - krisen ramte mange

Lavkonjunkturen, også kaldet krisen, ramte mange - men du kan se en spændende vinkel på problemet i min artikel "Lavkonjunkturen - tjente du penge på lavkonjunkturen?" på min blog der handler om at tjene penge på nettet - i din fritid.

Der er to veje når det gælder at overleve en krise, og som jeg skriver i artiklen:

Nu er der, som bekendt, flere måder du kan håndtere en lavkonjunktur på. Nogle tror du kan spare dig rig, mens andre erkender, at det godt nok betaler sig at spare penge, men at det også kræver at du kan tjene flere af dem for at forbedre din økonomi.


Hvis virksomhedsledere havde forstået blot dette ene afsnit havde vi sparet mange nedjusteringer, hvor folk er blevet behandlet som numre i et system. Nogle af de mest bestialske ledere har først sat lønnen ned, bagefter fyret, dernæst hyret, og så igen fyret. Altsammen uden hensyntagen til de skæbner der lå bag - og uden at tage selv de mindste hensyn til hvordan deres handlinger kunne påvirke deres brand.

Havde vi danskere bare lignet amerikanerne en smule, så havde den slags firmaer fået tommelfingeren nedad, og ville være drevet fuldstændig ud af ethvert godt selskab. Men i tider hvor direktørerne har hævet bonus har den slags været kaldt "nedjustering af forventningerne", "nødvendige omrokeringer" og mange andre smarte udtryk.

Så når alt skal gøres op, så kan du ikke spare dig rig, men du kan i hvert fald tænke dig om, så de hensyn du tager IKKE skader andre.

mandag den 30. august 2010

Om at kende sine lus på gangen...

Det er i nedgangstider vi ser talentet for at kunne spare op, og det handler om at kende sine lus på gangen. Folk har en tendens til at brokke sig over de ikke kan få økonomien til at hænge sammen, fordi de prioriterer forkert.

Folk der sparer et par hundrede fordi de selv vil montere et oliefilter, og derved smadrer en hel motor. Havde de brugt pengene på en ramme øl (eller sodavand) havde de nok kunne finde én der kunne hjælpe dem.

Folk der sparer på indkøbet af en lampe, og bagefter finder ud af der ikke kan fås reservedele til lampen. Havde de købt en lampe der var 50,- dyrere kunne de få reservedele til lampen.

Hvordan hænger det så sammen med at spare at bruge flere penge?

Fordi det at spare handler om den LANGE BANE. Det lange sigt hvor der kigges på den samlede udgift ved at have en ting i hele dens levetid. Det kaldes i edb-verdenen for Total Cost of Ownership. I dag har vi nemlig for længst erkendt, at det ikke nytter noget at hente et gratis produkt hvis du så bagefter skal investere flere hundrede mandetimer i at forbedre produktet før det virker til dine behov. Så kunne du nemlig lige så godt være startet helt fra bunden af...

Sådan er det hele vejen. Mange TROR det at spare kun handler om nøgletal i anskaffelsesåret, men realiteterne viser at omtanke og snusfornuft indhenter det allerbilligste.

Hvad er dine tanker om at spare og shoppe? Har du lært noget i den krise vi er på vej igennem? Skriv gerne en kommentar...

tirsdag den 15. juni 2010

Bunden er ved at være nået

Uanset kredit- og bankpakker, så må det erkendes, at bunden er ved at være nået når det gælder køb af huse. Står du med penge på lommen er der mange penge at hente ved at udnytte den desparation der er ved at opstå når boligejerne er håbløst bagude med sine betalinger på huset.

Men vent ikke for længe, for der er også udsigt til mindre forbedringer i folks økonomi. Folk er ved at genfinde en del af optimismen - nærmest på trods af en regering som mest af alt fokuserer på besparelser.

Folk er begyndt at få nye ideer, og de er begyndt at investere i deres fremtid. Regeringens politik, kombineret med dagens seneste udmelding, har gjort at folk er klar over de selv skal til at spare op til en ordentlig pensionering til sin tid.

Set i lyset af de røster der er fremme nu er der stensikkert mange som vil vælge at investere i eget hus, og betale det så meget ned som muligt før en pensionering, frem for at kaste pengene i kapitalpensionen alene.

Det er netop udhulingen af eksisterende opsparinger som gør, at folk ikke længere har tillid til selve ideen om at spare op, og det kan meget nemt få folk til at tænke over, at de kan nedbringe boligudgiften ved at spare op i eget hus, fordi de om femten eller tyve år kan sælge det store hus med en sandsynligvis fornuftig friværdi - samtidig med at de så til den tid kan købe et mindre hus kontant.

Når de tanker kommer frem, så vil huspriserne begynde at stige, for folk skal nok gennemskue systemet. :-)

onsdag den 9. juni 2010

Ferieplanlægning for professionelle igen...

For to år siden skrev jeg artiklen "Ferieplanlægning for professionelle" her på bloggen, og i den artikel nævnte jeg hvordan et par hundrede kroners "tidligt ude" rabat var pebernødder i forhold til det at have is i maven.

Det er præcis samme situation her to år og fire måneder senere. :-)

Hvis du kigger på Spies' tilbud med afbudsrejser, kan du se nogle rigtig gode priser. Du kan spare mange hundrede kroner pr. person - og hvis du er åben for flere destinationer kan du måske få et endnu bedre hotel end du ellers normalt ville have fået.

Så se at få sparet en del penge her til sommerferien. God ferie. :-)

fredag den 28. maj 2010

Reklame her på bloggen

Jeg har nu designet et specielt tilbud som kan styrke iværksætterne. Uanset hvilken branche du er i, så har jeg lavet en prismodel der tilbyder dig månedligt eller årligt at have din reklame (med dit eget DIREKTE link) og din egen korte tekst her på de følgende blogs:



Prisen er følgende:

Månedligt: 100,- (pr. blog)
Pris årligt: 995,- (pr. blog)
Specialtilbud for 1 år på alle ovenstående blogs: 5.000,-

Der er plads til tre reklamer på hver blog, og din tekst må være op til 140 tegn lang. Du kan med andre ord få samme længde som hvis du skrev en besked på Twitter. Oveni dette er der så plads til ét link, som bliver klikbart, og åbner i et nyt vindue (eller en ny fane, afhængig af browseren).

De andre blogs jeg administrerer får hver sin egen prismodel, men dette tilbud, og denne pris gælder altså hvis du vil have en reklame på en af disse blogs som denne besked ligger på. Du kan vælge en hvilken som helst af de ovenstående - eller dem alle, alt efter behov og denne niche hvor du selv dyrker din business.

Der køres efter først til mølle, så det er vigtigt at være hurtig. Efterhånden som pladserne er solgt vil betalingsteksten rykke nedefter indtil alle tre pladser på hver af de ovenstående blogs er solgt. Når den sidste plads er solgt kan du ikke få plads før en annonce udløber.

Alle ønskes en rigtig god weekend. :-)

torsdag den 8. april 2010

Når tavshed ikke er guld

Efter flere hundrede læserbreve nåede jeg til en erkendelse af, at du lige så godt kan tjene penge på skriveriet ved at skifte fokus. I stedet for at skrive i medier, som gav anonyme tilsvininger er jeg nu begyndt at tjene penge ved at skrive præcis det samme – denne gang på egne blogs garneret med bannerreklamer og Google Adsense.

Du kan gøre det samme!
Uanset om du er bedst til at skrive eller tale, kan du også tjene penge på at skabe din egen blog ud fra din helt egen interesse og hobby. Du kan skifte mellem tekst, video og lyd – alt sammen med øget trafik til følge når du lærer nogle simple regler for hvordan du tiltrækker dig flere besøgende.

En ferie til Kreta blev for et par år siden en del af bonussen for den indsats jeg gør, og opsparingen er positiv — både på kort og langt sigt. Du kan gøre præcis det samme. De fire værktøjer du har brug for finder du her:


  1. bloggen ”SEO for begyndere

  2. bloggen ”Tjen penge på nettet – i din fritid

  3. e-bøgerne Tjen penge online og Sådan tjener DU penge på bannerreklamer



Vi er alle ramt af krisen det seneste års tid, og derfor har jeg lavet et specialtilbud til bloggens læsere som giver jer mulighed for at gøre præcis det samme. Det tilbud finder du lige her: www.blunck.dk/specialtilbud.

tirsdag den 23. marts 2010

Spar på sommerferien

Slå koldt vand i blodet hvis du har flere destinationer i tankerne i forhold til afholdelsen af sommerferien. Charterselskaberne vil gerne give dig et par hundrede kroner i "onlinerabat", og flere lokker med tilbud hvis du bestiller allerede nu. Men medmindre du direkte véd at du kun vil ét sted hen, så lyt til et rigtig godt råd.

Vent med at bestille til sidste øjeblik. Benyt dig af afbudsrejser og sidste øjebliks tilbuddene. Der er flere TUSINDE kroner at spare hvis du venter med at bestille rejsen til sidste øjeblik.

Mange rejsende var tossede sidste år da de opdagede, at de blev taget ved næsen, og jeg forstår dem ganske godt. I år kunne de selvsamme mennesker spare rigtig mange penge ved at følge dette råd, men alligevel vælger mange at lade sig lokke af onlinerabatter, påsketilbud og mange andre smarte tricks.

Bemærk at charterselskaberne leger med rigtig mange penge når folk lader sig lokke til at forudbetale mange tusinde kroner for deres rejser. Der er tale om en guldgrube alene i renteindtjening, for selskaberne afregner først efter ferien er afholdt til hotellet i udlandet. Faktisk er dem der er hårdest presset de lokale hoteller for de får ingen gavn af disse tidlige reservationer.

Så hvis du gerne vil spare penge på dette års sommerferie, så lyt til dette råd, og spar rigtig mange penge. God ferie til alle bloggens læsere. :-)