Uanset kredit- og bankpakker, så må det erkendes, at bunden er ved at være nået når det gælder køb af huse. Står du med penge på lommen er der mange penge at hente ved at udnytte den desparation der er ved at opstå når boligejerne er håbløst bagude med sine betalinger på huset.
Men vent ikke for længe, for der er også udsigt til mindre forbedringer i folks økonomi. Folk er ved at genfinde en del af optimismen - nærmest på trods af en regering som mest af alt fokuserer på besparelser.
Folk er begyndt at få nye ideer, og de er begyndt at investere i deres fremtid. Regeringens politik, kombineret med dagens seneste udmelding, har gjort at folk er klar over de selv skal til at spare op til en ordentlig pensionering til sin tid.
Set i lyset af de røster der er fremme nu er der stensikkert mange som vil vælge at investere i eget hus, og betale det så meget ned som muligt før en pensionering, frem for at kaste pengene i kapitalpensionen alene.
Det er netop udhulingen af eksisterende opsparinger som gør, at folk ikke længere har tillid til selve ideen om at spare op, og det kan meget nemt få folk til at tænke over, at de kan nedbringe boligudgiften ved at spare op i eget hus, fordi de om femten eller tyve år kan sælge det store hus med en sandsynligvis fornuftig friværdi - samtidig med at de så til den tid kan købe et mindre hus kontant.
Når de tanker kommer frem, så vil huspriserne begynde at stige, for folk skal nok gennemskue systemet. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar