mandag den 4. december 2006

En ægte shoppers favoritlinks

Man er jo ikke nogen ordentlig spare-shopper, hvis ikke man på forhånd har gjort sit forarbejde ved at kigge på de tilbud de forskellige kæder har.

Links lige til at smide op i Foretrukne
Her kommer min lille mini-julegave til jer, der læser denne Blog:
Hvis der er nogen du mangler, så er Google altid lige ved hånden.... ;-)

Foreningen "Aktive Forbrugere"....

Man kan bestemt godt komme til at tænke to gange over hvad denne forening ønsker at opnå, når man læser deres side: http://www.aktiveforbrugere.dk/vildledning/lidl_vildledning.htm for beskyldninger om vildledning i forhold til madvarer gælder bestemt ikke nogen enkelt kæde. Der er alt lige fra chips til alle mulige former for slik som bestemt ikke opfylder kravene til ordentlig mærkning

Skyder med spredehagl
Når foreningen "Aktive Forbrugere" således fokuserer særligt på Lidl, synes der at blive skudt med spredehagl ved at sætte særligt fokus på Lidl. Sagt på almindeligt dansk: det er det forkerte led at foreningen koncentrerer sig om. Danskerne får de produkter de er parate til at betale for, og når man ikke vil ofre smørets pris må man jo nøjes med margarine.... :-)

Farvekoder der ville gøre selv den mest vågne kemiker helt misundelig er daglig med til at vanskeliggøre livet som forbruger i Danmark. Chips der aldrig har set en kartoffel ses i alle butikker lige fra Super Brugsen til Kvickly, i Netto og i Fakta, i Edeka og i Spar.... You name it.

Det handler derfor om variation i diæten i stedet for misforståede forsøg på at ridde på diverse skræmmekampagner som denne forening i dette tilfælde har gjort...

LIDL i 4 lande

Min hustru og jeg kom til at snakke om noget sjovt da vi i oktober var på Kreta. I sommers havde hele familien været på kør-selv ferie til Frankrig hvor vi boede i udkanten af Paris knap 150m fra en lokal Lidl-butik. I byen Platanes lige udenfor Rethymnon var der også en Lidl-butik [når man bor i hotellejlighed og regnvejret er daglig forekommende, så kan det være hyggeligt at være på værelset med et spil kort, en lille drink osv. ;-)].
Når vi besøger søsteren ovre i det sønderjyske er der både Lidl i Sønderborg, men også i Süderlügum - lige syd for grænsen. Og så handler vi naturligvis herhjemme enten i Kalundborg eller Holbæk. Når vi har været på vej hjem fra det sønderjyske er det ligeledes sket, at man (for at hente lidt hurtigt) er gået af motorvejen ved Korsør.

Handlet i 4 lande
Nå, men det sjove var så, at i 2006 har vi faktisk handlet i Lidl butikker i hele 4 lande. Vi ærgrede os egentlig kun over, at vi ikke havde nået at finde én i Belgien eller Holland, så vi kunne have sagt FEM lande.

Hvad er der så spændende ved kæden?
Glad for du spørger, for du kender måske ikke kæden? Du snyder dig selv! Hvor Aldi godt kan virke lidt grå og kedelig, og Netto lidt for overfyldt, så er Lidl en interessant spiller på discountvare-området. Du finder nemlig kvalitet til billige penge. Ikke alt er billigst, men sådan er det i alle butikker. Nogle ting er Fakta billigst med, mens andre ting er billigst i Netto.

Næste gang: prøv det, prøv det!
Du kan altid gå gennem kassen uden at købe, hvis ikke du finder noget godt, men lad det være sagt med det samme. Selvom de har fået kurve i Danmark, så er det nok bedst [for en sikkerheds skyld ;-)] at have indløst en indkøbsvogn med en 10'er eller en 20'er.

Du kan GODT bruge Euro i Danmark
Super-tippet: hvis ikke du har en 10'er eller 20'er [men f.eks. kun sedler], så husk at have en 1-Euro mønt med i bilen. Den passer i indkøbsvognene. Så kom ikke og sig man ikke kan bruge Euro i Danmark..... ;-)

ALDI og DVD-afspillere

Dette indlæg er ikke en teknisk gennemgang af hvorvidt Medion, Denver, BlueTinum eller whatever er bedre end andre produkter, men alene en causering om det at købe teknisk udstyr i ALDI.

Er det altid billigst i ALDI?
Første fordom, der skal fejes af bordet er prisen. Den 3. januar købte fruen og jeg en dvd-afspiller i ALDI til 399,-. I fredags købte vi en dvd-afspiller til 239,- i Bilka i Slagelse. Altså er ALDI ikke altid billigst.

Når der dukker problemer op!!
Nu kommer årsagen til blogindlægget faktisk. For BlueTinum-afspilleren gik i udu. Så ville den ikke læse dvd'en. Åbne og lukke en 4-5 gange, og selv hvis man så var heldig, ja..... Så risikerede man da bare at blive afbrudt 3 kvarter inde i filmen.

Hotline - jeg bliver så kold!!
Da jeg, og fruen, tager op til ALDI i Sorø, får vi spørgsmålet: "Har I ringet til Hotline?"
Jeg er en ærlig mand, så jeg svarer, som det er: "Nej. Hvad kan de gøre ved det problem?"
Straks tænker jeg jo om ikke det er ret tydelig på formuleringen, at jeg ikke ligefrem er født i går, især når jeg gør opmærksom på, at samme dvd sagtens kunne afspilles på den bærbare.

Hotline er kun en telefonsvarer!
Hotline er kun en telefonsvarer der henviser til internettet. Så i gang med at udfylde formularer og vente. Efter 26 timer stiller jeg spørgsmålet ved at vedhæfte kvitteringen jeg fik da jeg tidligere udfyldte formularen. Svaret er såmænd - rigtig gættet ;-) - at dvd-afspilleren skal indsendes til BlueTinum distributøren. Det havde jeg næsten ikke gættet.

Forskellen er bare, at havde jeg købt den i Bilka, havde de sørget for forsendelsen til reparation. Det skal jeg nu også gøre. Så da denne blog hedder shop-og-spar er anbefalingen at tænke sig om en ekstra gang før man køber elektronik i ALDI. Hvad der kan synes sparet, kan æde sig op i administration, negative vibrationer m.v.

Den nye afspiller vi købte, kører i øvrigt bare derudaf.... ;-)