fredag den 8. oktober 2021

Køb for mindst *** og få en gratis vare...

Nogle butikker bruger en meget kreativ markedsføring. "Køb for minimum 300,- og få 50,- rabat næste gang du handler" eller "køb for minimum 350,- og ta' en valgfri vare". Alt sammen for at få dig som forbruger til at købe mere end du har brug for...

Det kan være nok så fristende at få den gode vin med hjem, når du alligevel skulle købe ind, men det ER et meget kreativt forsøg på, at lokke dig til, at købe mere end du måske har brug for - og det skal jeg jo næsten skrive om, når bloggen hedder Shop & Spar!

Jeg forstår godt, butikkerne gerne vil have DIG ind af døren. Konkurrencen er barsk om befolkningens gunst, og efter en coronakrise, hvor mange har skruet ned i hvert fald for festforbruget mens man slet ikke mødtes i større grupper, er der en formodning om, folk har LYST til lidt kolorit på hverdagen...

Til gengæld er der en kæmpe risiko for, at det ender som madspild hos dem der er singler. Samtidig kan det lokke en del til at samle deres indkøb ét sted, hvor de måske ville få en bedre samlet pris, hvis de så bort fra den slags tilbud.

Det er naturligvis dit helt eget valg, men husk at bruge hovedet, når du køber ind. Du skal ikke lade dig lokke til at købe mere end du har brug for, bare for at komme over en magisk grænse dén ene dag, hvor den slags tilbud er til rådighed.

God weekend til alle læserne. :-)

Ingen kommentarer: